
A-2 og Digital Workforce samarbejder om robotter/RPA til den offentlige sektor
A-2 og Digital Workforce introducerer digitale arbejdere i Danmark
København – A-2 annoncerede i dag et samarbejde med Digital Workforce A/S om at introducere og yde/fremme digitale medarbejdere, dvs. RPA (robotprocesautomatisering) til den offentlige sektor i Danmark. Digitale medarbejdere automatiserer rutinemæssige og regelbaserede opgaver inden for vidensarbejde og anvendes i vid udstrækning til at forbedre effektiviteten og øge produktiviteten.
Dette samarbejde bringer A-2’s fremtrædende position i den offentlige sektor sammen med Digital Workforces førende RPA-løsninger.
Cuno B. Christensen, Partner hos A-2, udtaler:
“Dette samarbejde er en spændende mulighed for begge virksomheder og i synergi med A-2’s mission om at være de førende konsulenter indenfor digitaliseringsløsninger til den offentlige sektor i Danmark.
Vi har et stærkt fodfæste i den offentlige sektor i Danmark, og vores kunder søger konstant nye løsninger til digitalisering og automatisering. RPA er en løsning, der kan levere reel værdi for kommuner og andre offentlige organisationer.”
Tony Minana, Landeansvarlig hos Digital Workforce udtaler:
“Vi er glade for at samarbejde med A-2 omkring den offentlige sektor. Vi har set, hvordan forskellige processer har fået højere kvalitet og blevet op til 10 gange mere effektive på få uger, ved at bruge digitale medarbejdere. Nøglepersonale kan allokere tid til mere meningsfulde opgaver i stedet for manuel registrering af de samme data flere gange, i forskellige systemer.
De offentlige organisationer i Norden står overfor en stor transformation, hvor tjenester skal strømlines, og borgernes oplevelse forbedres. RPA er særligt velegnet til den offentlige sektor, som har mange enheder samt store og fragmenterede IT-miljøer, der typisk indeholder hundredvis af forskellige it-systemer, som ikke kommunikerer med hinanden. Med RPA kan dyre og komplekse it-integrationer udskydes eller endda helt undgås.
Kontakt:
Cuno B. Christensen, A-2 A/S, Tlf:2888 0102, Email: cbc@a-2.dk
Tony Minana, Country Manager, Digital Workforce A / S, Tlf: 9383 3880, Email: tony.minana@digitalworkforce.dk
Om A-2
A-2 er en nordisk konsulentvirksomhed etableret i 2001, med 80+ ansatte fordelt på vores kontorer i Oslo, Fredericia og København. Hos A-2 har vi fokus på managementkonsulentydelser til offentlige og private kunder indenfor blandt andet it, indkøb og udbud, effektivisering og organisationsudvikling. www.A-2.dk
Om Digital Workforce
Digital Workforce er med over 110 medarbejdere udelukkende specialiseret i RPA tjenester, et af de førende kompetencecentre for RPA og Robotics det i Central- og Nordeuropa. Virksomheden leverer blandt andet digitale medarbejdere som en færdig cloudbaseret løsning. Hovedkvarteret ligger i Helsinki og har kontorer i København, Oslo, Stockholm og Lodz. www.digitalworkforce.dk